Astemningen om EU Patentdomstolen

af Thorkil Sohn, cand.jur.,

Thorkil_Sohn_sml

Foto: Poul Ib Henriksen Fotografi A/S

Sognegårdsvej 11, Husby,
6990 Ulfborg

KORT FORKLARING

Afstemningen går ud på, hvorvidt et fælleseuropæisk patent skal gælde i Danmark og om retssager vedr. dette, der behandles i et fælles domstolssystem, skal have retskraft i Danmark.

Hvis vi siger nej, kan danske firmaer (og alle andre firmaer i verden) stadig få det fælleseuropæiske patent og føre retssager ved det fælles domstolssystem. Det får blot ingen betydning for forholdene i Danmark.

HVIS VI SIGER JA..

FRIT VALG AF KAMPLADS STILLER SAGSØGTE DÅRLIGT

Det er sagsøgeren, der vælger, hvor (geografisk) en sag skal anlægges. Det kan gøres ud fra overvejelser om, hvad der er besværligt/dyrt for modparten osv. Firmaer med hovedmarked herhjemme er dårligt stillet, da de er tvungne til at tage kampen op i fremmede retssale ude i Europa, idet resultatet har retskraft i Danmark.

SELVE PATENTDOMSTOLEN

Patentdomstolen kører efter retsplejeregler udenfor normal juridisk og politisk kontrol. De fastsættes af en såkaldt ”Administrative Committee”. Advokatsamfundets ekspert er betænkelig ved retssikkerheden.

GLIDNING AF GRÆNSERNE FOR DET, DER KAN PATENTERES

Trods bestemmelser om, at ”programs for computers” ikke kan patenteres, så vurderer EU-kommissionen, at Den Europæiske Patentmyndighed allerede har udstedt 30.000 såkaldt ”softwarerelaterede” patenter. En lignende glidning ses i ”Det bioteknologiske Patentdirektiv”, der giver mulighed for at patentere livsformer, som i henhold til Europarådets anbefaling ikke bør patenteres. Disse tendenser kan forstærkes, da systemet til dels ”lever” af patentgebyrer og retsafgifter. Softwarepatenter er betænkelige, fordi de hindrer programmører i at arbejde frit, på lignende måde, som en digter vil hindres i sit arbejde, hvis der var patenter på visse ord og vendinger. Patenter på livsformer er betænkelige, fordi de kan ende med at monopolisere livsvigtig medicin og endda det daglige brød (kornsorter). ”Opfindere” indenfor software og livsformer kan uden de samme skadevirkninger beskyttes tilstrækkeligt efter et princip a la ”copyright”.

HVIS VI SIGER NEJ

VI SPARER SANDSYNLIGVIS PENGE…

Hvis man betaler ekstraudgiften for et patent i Danmark, er man stillet omtrent, som hvis vi var med. Det vil næppe koste erhvervslivet mere end en snes millioner kr. årligt, hvilket totaløkonomisk skal opvejes mod Danmarks (ukendte) andel af systemets omkostninger.

VI MISTER NÆPPE ARBEJDSPLADSER

Hvis vi siger nej, afskærer det ikke danskere og danske virksomheder fra at benytte enhedspatentet og patentdomstolen. Det forekommer derfor vanskeligt at dokumentere, at det vil koste arbejdspladser at stå udenfor.

ET NEJ BETYDER STORE FORDELE FOR HJEMMEMARKEDSFIRMAER

I EU-patentområdet udstedes årligt ca. 60.000 patenter, i Danmark ca. 6000. Hjemmemarkedsfirmaer behøver derfor kun at forholde sig til en brøkdel af de patenter (nemlig de danske), som man ved tilslutning skal forholde sig til (nemlig de langt flere europæiske). Og de undgår i høj grad risikoen for en syndflod af sager fra såkaldte ”patenttrolde” (”virksomheder”, der lever af at opkøbe patenter og så sagsøge andre virksomheder for at bryde dem – patenttrolde elsker store patentsystemer, hvor de med et slag kan ramme hårdt).

I USA regner man med, at sager, anlagt af patenttrolde, koster virksomheder over 100 mia. kr. om året i omkostninger (ifølge undersøgelse af Boston Universitet). Bliver et mindre hjemmemarkedsfirma alligevel sagsøgt, kan de forsvare sig på dansk mod de relativt få danske patenter ved almindelige danske domstole, bemandet af ”almindelige” jurister. Når grænserne for det patenterbare i Danmark skal fastsættes, får vi altså dette vurderet med ”sund fornuft” og ikke udelukkende af ”patentnørder”, som Patentdomstolen er befolket med.

ER DET EGOISTISK AT BENYTTE DET FÆLLES PATENTSYSTEM UDEN AT VILLE HAVE REGLERNE I DANMARK?

Hvis vi sammenligner patentsystemet med at melde sig ind i en fodboldklub, hvor man forpligter sig til at spille efter FIFAs regler, er det så egoistisk, at nogle drenge siger, at det følger vi, når vi spiller ude, men når vi spiller hjemme på fars græsmark, så spiller vi altså efter nogle regler, vi selv har lavet?

NB. Fordi vi sagde nej til EURO’en, undgik vi den utilsigtede følgevirkning at skulle bidrage med enorme milliardbeløb til EURO-redningsplanerne. Hvem ved, hvad vi ”utilsigtet” undgår ved et nej i denne sag. Det er en meget alvorlig afgivelse af suverænitet at overlade til fremmede domstole at afsige domme, som har virkning på dansk grund og for danske personer.

Thorkil Sohn er kandidat nr 11 på Folkebevægelsen mod EU’s liste N .
Selvstændig konsulent, tidl. efter skoleforstander.
Bosat i Ulfborg
Medlem af Retsforbundet og bestyrelsen for Nødvendigt Forum (tidl. medlem af Venstre)

Dette indlæg blev udgivet i EU, Nyheder, Patentdomstol. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Astemningen om EU Patentdomstolen

  1. carl bergstrøm-nielsen skriver:

    det ER en indviklet sag, hvor nok ingen kan garantere noget for fremtiden. Masser af det jeg hører fra begge sider er værd at mærke sig.

    Nu blot lige til “patenttroldene”. Ja, det svarer til at benytte en stor udbyder til IT ting (fx. gmail eller Windows) – så er risikoen for hacking og virus større end med de mindre. Med ja er der DEN risiko. Med NEJ synes det derimod at blive mere kompliceret for danske virksomheder at retsforfølge krænkelser, og hvis der kun er et i Danmark gældende patent, har man heller ikke muligheden i udlandet. Når jeg tænker på, hvor vigtigt dansk design kunne blive for vores fremtid, så hælder jeg nærmest til ja…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *