Varm luft fra Jeppe Kofod

I alle EU valgkampe dukker der EU-skeptiske forslag op fra tilhængerne. Det er ikke alvorligt ment, det er bare noget, der skal se pænt ud i valgkampen. Efter valget pakkes forslaget ned og væk, så kan det måske bruges igen om fem år. Næste gang vi skal stemme.

Jeppe Kofods opfodring til de øvrige spidskandidater  om at slås for retten til at føre faglig kamp er sådan et forslag. Mange vælgere støtter det, men efter valget vil Jeppe næppe gøre mere end sine forgængere – i bedste fald ingenting, i værste fald vil han sammen med sin gruppe stemme imod forslaget, hvis det rejses af andre. Det er der nemlig tradition for.

Topsocialdemokrater stemte nej ved en fejl

I forbindelse med EU Parlamentets behandling af Lissabontraktaten i 2008 stillede Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen i forslag om, at retten til kollektive kampskridt fortsat skulle høre under medlemsstaternes eksklusive kompetence.

Forslaget blev nedstemt med et brag. Det fik 98 stemmer. Både Dan Jørgensen og Poul Nyrup stemte mode forslaget. Det samme gjorde SF’s Margrethe Auken, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. De øvrige danske S bocialdemokrater stemte dog for forslaget, og Dan Jørgensen og Nyrup fortalte bagefter, at de var kommet til at stemme forkert, fordi afstemningerne foregik så hurtigt. Se omtalen hos Byggefagenes Samvirke.

Venstre vil også på banen

Venstres spidskandidat, Ulla Tørnæs, vil ikke indgå en aftale med Jeppe Kofod, men hun vil gerne udnytte sagen til sin egen opportunistiske valgkamps-omklamring af den danske model. Venstre har altid fuldt og helt støttet den danske model og herunder retten til kampskridt som blokade og strejke.

Hun ser helt bort fra, at hendes partikammerater i EU Parlamentet stemte imod Søren Søndergaards forslag om at sikre national selvbestemmelse over arbejdsmarkedets forhold. Eller for den sags skyld, at Venstre i Folketinget var meget villige til at begrænse fagbevægelsens mulighed for at bruge blokader i forbindelse med Vejlegaard-sagen.

Man skal heller ikke forvente, at Ulla Tørnæs vil gøre ret meget for at fastholde den danske model efter valget. Den kritiske holdning til EU skal kun bruges til valgkamp. Når arbejdet i parlamentet starter, er det hele glemt.

 

Dette indlæg blev udgivet i EU, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *