Kig og Lyt – 40 år

I år er det 40 år siden, EU-modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund, Kig & LYT i daglig tale, blev stiftet. Forfatteren Egon Nielsen var blandt initiativtagerne, og han sagde på det stiftende møde, at forbundets opgave var at vriste massemediernes TV og radio fra magthaverne og give dem tilbage til folket, så de fra at være indoktrinerings- og manipulationsfaktorer bliver aktive redskaber i befolkningens tjeneste med lige adgang for synspunkter for og imod EF-unionen.

Else Lerstrup

Blandt de stiftende medlemmer var ægteparret Karl og Else Lerstrup, som også var med til at stifte organisationerne Frit Norden, i protest mod, at andre foreninger, der arbejdede for den nordiske sag, ikke ville tage klar stilling i EF-spørgsmålet, samt ikke mindst Folkebevægelsen mod EF/EU. Karl Lerstrup var aktiv i Folkebevægelsen og sad i flere perioder. Else var især aktiv i Kig og Lyt. Hun var foreningens formand fra 1987 til 1995, hun var formand for Fællesforbundet for danske lyttere og seere fra 1990 til 92 og hun sad i Danmarks Radios programråd. Hun mente, at unionsmodstanden også var en kulturkamp, hvor det gjaldt om at bevare et stort og alsidigt udbud danske udsendelser i radio og TV.

Karl Lerstrup døde i 1996, mens Else døde som 96-årig i 2011.

Kig og Lyt i dag

Siden 1995 har Peter Fuglsang været formand for foreningen, hvis arbejdsbetingelser ser helt anderledes ud i dag, end de gjorde for 40 år siden. Dengang var der kun et medie, DR. I dag har de fleste danske hustande adgang til tocifret antal tv-kanaler og hundreder af radiokanaler, tjenester som Spotify tilbyder film og tv-serier, som kan ses via internettet, når det passer en, og over internettet er der yderligere adgang til at se tv fra mange lande, mens det sendes eller forskudt.

Et af Foreningens mål har altid været at arbejde for alsidighed i dækning af EU-stoffet, ikke mindst i forbindelse med folkeafstemninger om EU spørgsmål. Men mulighederne for at påvirke er blevet mindre. I 1973 var seer- og lytterorganisationer store og betydende folkelige foreninger, som gennem deres fælles repræsentation havde adgang til at diskutere programlægningen direkte med DR’s ledelse gennem organisationernes fællesrepræsentation. Men indflydelsen er blevet mindsket, i dag har organisationerne ret til at udpege repræsentanter til DR’s regionale dialog fora, som er tilknyttet DR’s regioner, og foreningerne har en fælles repræsentant i Radio- og TV-nævnet. Og Kig & Lyt har også medlemmer af TV Lorrys repræsentantskab. Men da Radio 24-syv blev oprettet for licenspenge i 2010, blev stationen ikke forpligtet til at samarbejde med lytterrepræsentanter.

Public service og markedet

De kommercielle producenter og medier fører en kamp mod DR på mange fronter. De hævder, at public service ikke må konkurrere om seerne gennem programmer, som kunne være produceret på kommercielle vilkår. Ideen er, at programmer som samler mange seere, som x-faktor og tv-drama, ikke burde sendes af en public service kanal. Men uanset hvad man mener om x-factor eller lignende konceptprogrammer, då er de vigtige for DR’s evne til at tiltrække seere. Og hvis seertallet for public service kanaler falder drastisk, bliver det lettere for de private, at argumentere for, at der slet ikke er behov for public service.

Endnu mere reelt ser man den samme problemstilling i forhold til internettet. DR har været en pioner på internetområdet siden 1996 og har forstået at bruge mediets muligheder. Men i takt med, at annonceindtægterne svigter på de trykte dagblade, bliver de mere og mere interesserede i at tjene penge på deres internet sider. Og derfor kræver de, at DR og TV2 ikke længere skal stille gratis nyheder til rådighed på nettet.

Så for Kig & Lyt vil forsvaret af public service mod markedet være en væsentlig opgave i fremtiden. Og udviklingen på medieområdet gød det også nødvendigt at beskæftige sig kritisk med hele medieområdet – ikke kun med radio og tv.

EU og demokratiet

På mange måder har EU-debatten også ændret sig. Spørgsmålet om udmeldelse står ikke øverst på dagsorden. Men det er vigtigt at fastholde de danske forbehold og bekæmpe forsøgene på at give EU indflydelse på stadig nye områder, seneste med oprettelsen af den fælles patent-domstol, som formentlig kommer til folkeafstemning.

Samtidig bliver indskrænkning af demokratiet på andre områder en mere og mere påtrængende opgave. Et friskt eksempel er den nye lov om offentlighed i forvaltningen, som vil gøre det væsentligt sværere for medierne at kigge regeringen i kortene, og dermed for borgerne at få indflydelse på lovgivning. Åbenheden i forvaltningen er en nødvendighed for et folkestyre, og det kan vi gøre meget bedre herhjemme.

EU-modstanden går hånd i hånd med en kamp for mere demokrati og folkestyre, også herhjemme.

Kig og Lyt

Det er i 40 år ikke lykkedes os vriste massemedierne ud af magthavernes kontrol og give dem tilbage til folket, men Kig og Lyt har haft sin andel i de sejre der er opnået gennem tiderne. De udfordringer vi står overfor i dag er anderledes, men ikke mindre end for fyrre år siden. Derfor satser vi på at fortsætte kampen for åbne medier og folkelig indflydelse fremover, meget gerne i tættere samarbejde med andre.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *