Forvirring om Europagten

Der er delte meninger om, hvad meningen er med Europagten eller Stabilitetspagten, som Danmark tilsluttede sig på EU topmødet i marts. Tilslutningen har fundet sted helt uden nogen folkelig debat. Og der er ellers tale om en udhuling af Euro-forbeholdet og på at EU fremover vil have indflydelse på såvel den økonomisk politik som på overenskomster og lønninger.
Regeringens flertal bygger på en aftale med Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance støtter ikke pagten. Men blækket nåede næppe at blive tørt på aftalen, før statsminister Lars Løkke erklærede, at meningen med pagten er, at Venstres økonomiske nedskæringsplan nu skal gennemføres med EU som Den Store Bastian, der kan tryne enhver modstand. Inden topmødet gik i gang fortalte han S og SF, at deres udspil til økonomisk genopretning, ikke længere duede. Nu skal der andre boller på suppen – EU boller. Hverken USA eller nogen andre europæiske lande tror på S og SF’s løsning, kunne statsministeren juble i annoncer i aviserne efter topmødet.
S og SF er ikke enige. Socialdemokraterne mener, at pagten giver mulighed for, ”en fastholdelse af mulighed for vækstpolitik i krisetider” – eller med andre ord: Det skal være muligt at sætte skub i økonomien gennem offentlige investeringer som alternativ til nedskæringer. Finansordfører Morten Bødskov mener, at det inden for pagten er muligt at garantere  euroforbeholdet, national selvbestemmelse i den økonomiske politik, Folketingets suveræne ret til at vedtage finansloven og den danske model på arbejdsmarkedet.

Med eller uden Euro

Euroforbeholdet er interessant for Liberal Alliances begrundelse for ikke at ville støtte aftalen er netop, at de mener, at tilslutningen til Europagten vil føre til tilslutning til Euroen. Det mener SF ikke. De er derimod overbevist om, at med tilslutningen er Danmarks forbehold over for Euroen intakt.
EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved garantien om, at pagten intet betyder for det danske euroforbehold.
”Vi bliver en del af euroklubben. Bare uden mønten. Men det er oplagt, at når vi nu gør alle de ting, som eurolandene gør, bliver det også lettere at få et ja, den dag det kommer til en afstemning om euroen”, har hun udtalt til Politiken.

Glidebanen

Hovedpunkterne i aftalen er:
  • Konkurrenceevnen skal fremmes
  • Beskæftigelsen skal øges
  • De offentlige finanser skal forbedres
  • Den finansielle stabilitet skal styrkes
I princippet bestemmer de enkete land selv, hvordan målene skal nås. Men de midler, der nævnes er blandt andet:
  • Omkostningsudvikling skal være i overensstemmelse med produktiviteten. Det vil sige, at lønnen i den private sektor skal holdes nede.
  • Overenskomster i den offentlige sektor skal understøtte  lønudviklingen i den private sektor Det betyder, lavere løn til de offentligt ansatte – som allerede overenskomsterne for 2011 og 12 kommer til at få et fald i reallønnen.
  • Pensionsalder skal sættes op i forhold til den forventede levetid.
  • Begrænsning af førtidspensionsordninger.
Retningen er tydelig. Der er ikke noget at sige til, at Lars Løkke Rasmussen mener, at Venstres forslag om at afskaffe efterlønnen er helt i overensstemmelse med pagten.
Det er lidt sværere at forstå, hvorfor SF og Socialdemokraterne så villigt har givet regeringen flertal for pagten.

Forvirring om Europagten Der er delte meninger om, hvad meningen er med Europagten eller Stabilitetspagten, som Danmark tilsluttede sig på EU topmødet i marts. Tilslutningen har fundet sted helt uden nogen folkelig debat. Og der er ellers tale om en udhuling af Euro-forbeholdet og på at EU fremover vil have indflydelse på såvel den økonomisk politik som på overenskomster og lønninger. Regeringens flertal bygger på en aftale med Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance støtter ikke pagten. Men blækket nåede næppe at blive tørt på aftalen, før statsminister Lars Løkke erklærede, at meningen med pagten er, at Venstres økonomiske nedskæringsplan nu skal gennemføres med EU som Den Store Bastian, der kan tryne enhver modstand. Inden topmødet gik i gang fortalte han S og SF, at deres udspil til økonomisk genopretning, ikke længere duede. Nu skal der andre boller på suppen – EU boller. Hverken USA eller nogen andre europæiske lande tror på S og SF’s løsning, kunne statsministeren juble i annoncer i aviserne efter topmødet. S og SF er ikke enige. Socialdemokraterne mener, at pagten giver mulighed for, ”en fastholdelse af mulighed for vækstpolitik i krisetider” – eller med andre ord: Det skal være muligt at sætte skub i økonomien gennem offentlige investeringer som alternativ til nedskæringer. Finansordfører Morten Bødskov mener, at det inden for pagten er muligt at garantere  euroforbeholdet, national selvbestemmelse i den økonomiske politik, Folketingets suveræne ret til at vedtage finansloven og den danske model på arbejdsmarkedet.Med eller uden EuroEuroforbeholdet er interessant for Liberal Alliances begrundelse for ikke at ville støtte aftalen er netop, at de mener, at tilslutningen til Europagten vil føre til tilslutning til Euroen. Det mener SF ikke. De er derimod overbevist om, at med tilslutningen er Danmarks forbehold over for Euroen intakt. EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved garantien om, at pagten intet betyder for det danske euroforbehold. ”Vi bliver en del af euroklubben. Bare uden mønten. Men det er oplagt, at når vi nu gør alle de ting, som eurolandene gør, bliver det også lettere at få et ja, den dag det kommer til en afstemning om euroen”, har hun udtalt til Politiken.GlidebanenHovedpunkterne i aftalen er: Konkurrenceevnen skal fremmesBeskæftigelsen skal øgesDe offentlige finanser skal forbedresDen finansielle stabilitet skal styrkesI princippet bestemmer de enkete land selv, hvordan målene skal nås. Men de midler, der nævnes er blandt andet:Omkostningsudvikling skal være i overensstemmelse med produktiviteten. Det vil sige, at lønnen i den private sektor skal holdes nede.Overenskomster i den offentlige sektor skal understøtte  lønudviklingen i den private sektor Det betyder, lavere løn til de offentligt ansatte – som allerede overenskomsterne for 2011 og 12 kommer til at få et fald i reallønnen. Pensionsalder skal sættes op i forhold til den forventede levetid. Begrænsning af førtidspensionsordninger. Retningen er tydelig. Der er ikke noget at sige til, at Lars Løkke Rasmussen mener, at Venstres forslag om at afskaffe efterlønnen er helt i overensstemmelse med pagten. Det er lidt sværere at forstå, hvorfor SF og Socialdemokraterne så villigt har givet regeringen flertal for pagten.

Folkeafstamning

Folkebevægelsen kalder tilslutningen til pagten for et farvel til selvstændig dansk økonomisk politik og påpeger, at deltagelse i pagten betyder indmeldelse i den euroklub, som vælgerne har sagt nej til ved hele tre folkeafstemninger. Folkebevægelsen kræver derfor, at folketingsflertallet spørger befolkningen ved en folkeafstemning, om den kan godkende tilslutningen til europagten.

Se en oversigt over indholdet af pagten på DR’s hjemmeside
Se Folkebevægelsens kommentar her.

Dette indlæg blev udgivet i EU, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *